KL’s Beskæftigelsestræf 25: En digital, frisat og effektiv beskæftigelsesindsats?

KL’s Beskæftigelsestræf 25: En digital, frisat og effektiv beskæftigelsesindsats?

Tiden med reformstorme og økonomisk pres samler kommuner, eksperter og politikere på KL’s Beskæftigelsestræf 25 for at drøfte fremtiden for beskæftigelsesindsatsen. Men hvor langt er vi egentlig fra at realisere visionen om en mere digital, effektiv og frisat beskæftigelsesindsats? Og hvilke udfordringer skal vi adressere, før vi for alvor kan sige, at vi har skabt en indsats, der matcher fremtidens arbejdsmarked?

Reformer, økonomi og den nye beskæftigelsesindsats

Dagens første indlæg sætter rammen: Kommunerne står over for massive reformer, som ikke kun handler om at spare penge, men også om at skabe en bedre indsats. KL’s cheføkonom Morten Mandøe skitserer, hvordan den kommende beskæftigelsesreform vil påvirke kommunernes opgaver og økonomi, mens Beskæftigelsesministeriet giver indsigt i de politiske ambitioner.

Det er tydeligt, at reformerne ikke kun handler om at skære ned, men også om at gentænke, hvordan vi skaber en mere værdiskabende beskæftigelsesindsats. Spørgsmålet er, om vi tør tage de nødvendige digitale kvantespring?

Frisættelse: En gamechanger eller en bureaukratisk faldgrube?

Frisættelse af kommunerne er et centralt tema på træffet. Men det kræver mere end blot at fjerne regler. Som forsker Lykke Mose påpeger, er det en ledelsesopgave at skabe en balance mellem fleksibilitet og fælles retning.

Her bør vi se digitalisering som en nøgle til frisættelse. AI-drevne værktøjer kan frigøre tid til det personlige møde, mens data kan sikre en mere målrettet indsats. Men vi skal også sikre, at frisættelse ikke fører til uensartet praksis og tab af kvalitet.

Arbejdskraftudfordringen: Kan teknologi lukke hullerne?

Torben Tranæs fra VIVE sætter fokus på manglen på kvalificeret arbejdskraft. Svaret fra mange er øget international rekruttering og mere opkvalificering. Men hvad med automatisering? AI og digitale værktøjer kan overtage flere administrative og rutinemæssige opgaver, hvilket vil frigøre arbejdskraft til mere værdiskabende funktioner. Jobcentre bør derfor tænke i nye baner: Hvordan kan vi bruge teknologi til at gøre arbejdsstyrken mere effektiv frem for blot at lede efter flere hænder?

Virksomhedssamarbejde: Tiden er moden til mere digital matchmaking

Et stærkt virksomhedssamarbejde er afgørende for en succesfuld beskæftigelsesindsats. Men vi er stadig for afhængige af manuelle processer og individuelle aftaler. AI-drevne jobmatch-platforme og digitale rekrutteringssamarbejder på tværs af kommuner kan effektivisere og målrette indsatsen. Vi har allerede teknologien – vi mangler blot en stærkere implementering.

Socialt udsatte og lydhørhed i indsatserne: Digitalisering som et redskab, ikke en barriere

Den afsluttende del af træffet sætter fokus på udsatte borgere og behovet for lydhørhed. Det er afgørende, at digitalisering ikke bliver en barriere for dem, der har mest brug for støtte. Tværtimod kan AI og digitale værktøjer bruges til at sikre en mere tilpasset og individuel indsats. Det kræver dog en bevidst strategi for, hvordan vi balancerer teknologi med menneskelig kontakt.

Fremtidens beskæftigelsesindsats er digital – hvis vi tør tage springet

Beskæftigelsestræf 25 peger på mange af de rigtige udfordringer, men vi skal også turde tage de nødvendige skridt. Hvis vi vil realisere en mere frisat, effektiv og værdiskabende beskæftigelsesindsats, er digitalisering og AI ikke blot en mulighed – det er en nødvendighed.

Spørgsmålet er ikke længere, om vi skal digitalisere, men hvordan vi sikrer, at vi gør det rigtigt. Det kræver mod, investering og en vilje til at tage de store spring fremad. Er kommunerne klar til det?