Digitalisering er ikke længere en mulighed – det er en nødvendighed

Digitalisering er ikke længere en mulighed – det er en nødvendighed

Regeringens netop offentliggjorte reform af beskæftigelsesindsatsen markerer et historisk opgør med bureaukrati og proceskrav i det danske beskæftigelsessystem. Med ambitionen om at reducere udgifterne med 2,7 mia. kr. årligt og samtidig skabe en mere værdig og effektiv indsats, er én ting tydelig: Fremtidens beskæftigelsesindsats kan ikke lykkes uden en markant styrket digital infrastruktur.

En ny virkelighed kræver nye redskaber

Når kravet om et fysisk jobcenter afskaffes, når samtalehyppigheden reduceres, og når frihed i organiseringen bliver centralt – ja, så flyttes ansvar og beslutningskraft tættere på borgeren og lokalsamfundet. Det er positivt. Men det stiller også krav om digitale løsninger, der kan binde systemet sammen på tværs af aktører, kanaler og forvaltninger.

Digital understøttelse er ikke blot en effektiviseringsøvelse – det er selve fundamentet for at kunne håndtere de nye forventninger til en sammenhængende, fleksibel og individfokuseret indsats. Det gælder både dokumentation, koordinering, matchning, opfølgning og ikke mindst adgang til services uafhængigt af tid og sted.

Frisættelse uden digitale rammer er en blindgyde

Forenkling af målgrupper og afskaffelse af proceskrav frigør værdifuld tid – men kun hvis den administrative byrde ikke blot flytter sig. Hvis sagsbehandlere fortsat skal navigere i manuelle processer, frakoblede systemer og fragmenteret data, opnår vi ikke den ønskede transformation. Tværtimod risikerer vi tab af overblik, uensartet borgerbetjening og manglende vidensdeling.

Digitalisering er derfor ikke et tillæg til reformen – det er selve muliggøreren.

Kunstig intelligens og automatisering er ikke luksus – det er løsningen

Reformen åbner for brug af kunstig intelligens i beskæftigelsesindsatsen. Det er et vigtigt signal. For i en virkelighed med færre samtaler, større lokal frihed og højere forventning til fagligt skøn, har sagsbehandlerne brug for teknologier, der hjælper med at prioritere, matche og rådgive.

AI kan understøtte både borgere og medarbejdere – eksempelvis ved at:

• Forudsige hvilke borgere, der har størst behov for støtte.

• Matche ledige med job og uddannelse baseret på realtidsdata.

• Automatisere tidskrævende opgaver som journalføring og opfølgning.

Færre regler kræver mere styring – af den digitale slags

Med et farvel til proceskrav og et goddag til resultatstyring, er det afgørende, at kommuner får adgang til opdaterede data, gennemsigtighed i indsatser og brugervenlige platforme, der understøtter både faglige vurderinger og ledelsesinformation.

Hvis beskæftigelsesindsatsen skal måles på effekt frem for proces, kræver det digitale værktøjer, som løbende kan dokumentere progression, borgerinddragelse og virksomhedstilfredshed.

Tiden for papir og paragraffer er forbi

Danmark har taget et stort skridt mod en mere meningsfuld beskæftigelsesindsats. Nu skal vi sikre, at ambitionerne ikke drukner i gamle arbejdsgange og analoge strukturer. Uden massive investeringer i digitale løsninger vil hverken effektiviseringer eller værdighed kunne realiseres i praksis.

Spørgsmålet er derfor ikke om vi skal digitalisere – men hvordan hurtigt vi tør gøre det.