Digitale jobuniverser kan spare kommunerne millioner
31. jan. 2025
Sådan kan din kommune spare millioner: Digital jobformidling skaber resultater
Kommunernes beskæftigelsesindsats er en af de største udgiftsposter i den offentlige sektor, med årlige omkostninger på 12,7 mia. kr. på landsplan. Disse midler bruges på alt fra rekruttering og jobformidling til aktivering og opkvalificering af ledige borgere. Men hvad hvis en mere digital tilgang kunne frigøre ressourcer og spare kommunerne for betydelige beløb? Et virtuelt jobunivers kan være nøglen til en smartere og mere effektiv jobformidling.
Potentialet for besparelser
Et digitalt jobunivers vil effektivisere en række kerneopgaver i kommunernes beskæftigelsesindsats. Ved at erstatte manuelle processer med automatiseret jobmatchning, selvbetjeningsløsninger og virtuelle jobmesser, kan kommunerne reducere ressourceforbruget markant. Alene besparelsen ved at have én indgang til beskæftigelsesrettede tilbud vil være at føle på.
For eksempel koster danskundervisning under introduktionsprogrammet ca. 750 mio. kr. årligt. Ved at implementere AI-baseret fjernundervisning, live oversættelse og adaptiv læringsplatform kan kommunerne spare mellem 110-190 mio. kr. (15-25%), samtidig med at borgerne hurtigere opnår sproglige færdigheder til arbejdsmarkedet.
Den virksomhedsvendte indsats, der dækker rekruttering og virksomhedsservice, har en årlig omkostning på 184 mio. kr.. Automatiserede matchningsalgoritmer, virtuelle jobmesser og en mere brugervenlig platform kan reducere udgifterne med 37-55 mio. kr. (20-30%).
En af de dyreste poster er udplacering i virksomheder, som dækker over jobformidling, transport og virksomhedspraktik, med en samlet udgift på 877 mio. kr. årligt. Ved at lade virksomheder søge kandidater direkte på en digital platform - hvor de også har et kommunalt udstillingsvindue i egen visuelle identitet - og reducere behovet for fysisk transport, kan kommunerne spare 130-220 mio. kr. (15-25%).
Derudover vil digitale selvbetjeningsløsninger reducere behovet for 2,4 mio. årlige samtaler, hvilket frigør tid og ressourcer til de borgere, der har mest brug for personlig vejledning.
Hvad betyder det for den enkelte kommune?
Besparelserne vil variere afhængigt af kommunens størrelse og behov. Efter fradrag af en licenspris vil en kommune formentlig kunne opnå en nettoeffektivisering på 2,62-6,23 mio. kr. pr. år. For en stor kommune kan besparelsen nå op mod 12,47 mio. kr. årligt, mens en mindre kommune stadig vil kunne opnå en betydelig besparelse på op til 1,25 mio. kr. årligt. Disse estimater beror alene på antaget besparelser ude i kommunerne, hvor det selvfølgelig er kommunen selv, der driver denne besparelse gennem et smartere værktøj.
Færre forsørgelsesydelser giver langsigtede gevinster
En digitalisering af jobformidlingen vil ikke kun spare administrative omkostninger, men også føre til hurtigere aktivering og jobplacering af ledige borgere. Dette kan reducere perioden, hvor borgere modtager forsørgelsesydelser som kontanthjælp og dagpenge. Hvis blot 0,78-1,55% af kommunernes samlede udgifter til forsørgelsesydelser kan reduceres, vil det betyde en årlig besparelse på 100-200 mio. kr. på landsplan.
En sneboldeffekt over 3 år
Implementeringen af et virtuelt jobunivers vil ikke blot skabe engangsbesparelser – den vil have en sneboldeffekt over tid. Hvis kommunerne opnår en årlig forbedring på 5% i effektiviteten, vil den samlede gevinst over tre år være:
Lille kommune: 2,29 - 5,22 mio. kr.
Mellemstor kommune: 11,47 - 26,09 mio. kr.
Stor kommune: 22,94 - 52,18 mio. kr.
Intern forankring og ekstern support
For at realisere disse gevinster skal kommunerne have interne stakeholders, der kan varetage indholdsmoderation, netværksmøder, jobcaféer og jobmesser – opgaver som allerede eksisterer i de fleste kommuner. Samtidig dækker licensprisen ekstern konsulentbistand til træning, oplæring og implementering, så kommunen hurtigt kan tage systemet i brug.
Konklusion: En smartere vej til jobformidling
Et virtuelt jobunivers vil ikke kun spare kommunerne for millioner – det vil gøre jobformidlingen mere effektiv, fleksibel og tilgængelig for både borgere og virksomheder. Med en samlet besparelse på op til 1 mia. kr. årligt og en langsigtet sneboldeffekt, er det en investering, der kan betale sig for alle kommuner i Danmark.