271.200 tolkninger årligt – hvorfor automatisering kan halvere antallet i morgen

271.200 tolkninger årligt – automatisering kan halvere antallet i morgen

En rapport fra Rambøll Management Consult og Implement Consulting Group, som beskrevet i Altinget, anslog i 2014, at der i 2013 blev udført ca. 124.000 tolkninger i danske kommuner og ca. 64.000 tolkninger på danske hospitaler – samlet 188.000 tolkninger årligt.

Integrationsbarometeret (under Udlændige- og Integrationsministeriet) har udgivet en analyse af befolkningsudviklingen, der viser, at andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i Danmark er steget fra ca. 7% i 2013 til 10,1 % i 2024, altså en vækstfaktor på 1,4429. Dét har naturligvis øget behovet for tolkeservices i kommuner og på hospitaler i samme periode.

Med udgangspunkt i denne befolkningsudvikling og væksten i antallet af ikke-vestlige indvandrere siden 2013 kan vi lave nogle forsigtige estimater på, at antallet af årlige tolkninger i dag er steget til ca. 271.200. Dette er udregnet således:

188.000 tolkninger i 2013 x vækstfaktor á 1,4429 (10,1 divideret med 7) = 271.257 tolkninger i 2024.

Automatisering kan reducere udgifterne markant

KL’s rapport fra 2020 viser, at 49% af kommunerne ofte anvendte telefontolkning, mens 19% ofte anvendte videotolkning. Fysiske tolke anvendes stadig i stor udstrækning, hvor 61% af kommunerne benyttede dem ofte. Samtidig viser undersøgelsen, at kun 29% af kommunerne anvendte teknologi såsom Google Translate til oversættelse, mens 59% ikke gjorde det. Mon statistikken taler et andet sprog her i 2025?

Ved at integrere automatiserede tolkeløsninger i et virtuelt jobunivers, hvor borgere kan tilgå beskæftigelsestilbud og digitale ressourcer, kan kommunerne effektivisere beskæftigelsesindsatsen betydeligt. Eksempelvis viser KL’s data, at Hjørring Kommune sparer 500 kr. pr. tolkning, når den klares over video frem for med en fysisk tolk. Hvis blot 50 % af alle tolkninger blev automatiseret, ville det kunne reducere omkostningerne svarende til ca. 135.600 tolkninger om året.

Med en gennemsnitlig tolkeomkostning på 500 kr. pr. session ville en sådan automatisering potentielt kunne spare det offentlige for ca. 68 millioner kroner årligt, nærmest fra den ene dag til den anden, da man blot bruger værktøjer, som man allerede er bekendt med.

Foruden denne besparelse, der er ved mødet mellem en sagsbehandler og en borger, der har behov for oversættelse, er der desuden besparelserne ved asynkron kommunikation gennem flersprogede AI-videoer, altså generisk information fra kommunerne til borgere og bestemte grupperinger - noget som ofte varetages håndholdt og fysisk i dag- ligesom der er en økonomisk gevinst ved at have flersprogede, emnespecifikke 'on-demand rum' dedikeret til bestemte industrier, typer af jobs, eller borger-behov. På den måde kan kommunerne hjælpe uden for normal kontortid og få data på, hvor den menneskelige kapacitet skal kanaliseres hen.

Tolkning i beskæftigelsessektoren og paralleller til sundhedsområdet

Ifølge Tolkning i den offentlige sektor (2018) er der en stigende efterspørgsel på professionelle tolke, samtidig med at kvaliteten af tolkningen ofte er udfordret af manglende certificering og sprogkompetencer. Automatisering kan hjælpe med at sikre en mere ensartet og præcis oversættelse, samtidig med at det reducerer behovet for fysisk tilstedeværende tolke.

På sundhedsområdet har tolkegebyret givet anledning til debat om, hvem der skal betale prisen for tolkning. Ifølge Dagens Medicin har gebyret haft konsekvenser for patienternes adgang til sundhedsydelser, og dette kan overføres til beskæftigelsesindsatsen i kommunerne. Hvis borgere med sprogbarrierer har svært ved at få adgang til korrekt tolkning, kan det skabe forhindringer i jobcentersamtaler og integrationsforløb. En digital løsning, hvor borgere kan tilgå tolkebistand direkte i et virtuelt jobunivers, kunne sikre bedre tilgængelighed og reducere de administrative byrder.

Nye regler for sprog ved køreprøver fra 2025

Fra den 1. januar 2025 træder nye regler i kraft, der begrænser sprogvalget ved køreprøver til dansk, engelsk, færøsk, grønlandsk og tysk. Dette betyder, at det ikke længere vil være muligt at benytte tolk under teoretiske eller praktiske køreprøver.

Disse ændringer kan have betydelige konsekvenser for borgere med begrænsede danskkundskaber, da manglende adgang til tolkning kan skabe barrierer for integration og beskæftigelse. For eksempel kan det blive vanskeligere at opnå kørekort, hvilket er essentielt for mange jobfunktioner.

Integrering af AI-baserede oversættelsesværktøjer - enten i et virtuelt jobunivers eller et 'online kørekursus-univers - kan være en løsning på disse udfordringer. Sådanne teknologier kan sikre, at sprogbarrierer ikke hindrer borgernes muligheder for at deltage fuldt ud i samfundet og arbejdsmarkedet.

Automatisering mindsker kriminalitet og svindel med tolkebistand

En yderligere gevinst ved øget digitalisering af tolkeområdet er bekæmpelsen af svindel og misbrug af tolkebistand. Ifølge en artikel fra TV2 Nord blev en 70-årig mand så sent som i april 2024 tiltalt for omfattende svindel med tolkeydelser til en værdi af flere millioner kroner. Han stod bag et netværk, der systematisk opkrævede betaling for tolkeservices, der aldrig blev udført.

Et virtuelt jobunivers, hvor al tolkebistand dokumenteres og digitaliseres, vil øge sporbarheden og reducere risikoen for fiktive faktureringer og misbrug af tolkemidler. Automatisering skaber bedre dokumentation, gennemsigtighed i tolkebestillinger og sikrer, at offentlige midler bruges korrekt. Vi har givet et konkret eksempel på AI-videoer til effektivisering af integration og sprogundervisning her og ligeledes et eksempel på, hvordan Ret & Pligt gennemgangen kan automatiseres her.

Mangelfuld tolkebistand og konsekvenser for borgerne

Mangelfuld tolkebistand kan have alvorlige konsekvenser, især i sager hvor præcis kommunikation er afgørende. Ifølge Kristeligt Dagblad føler mange grønlandske forældre sig magtesløse i anbringelsessager på grund af utilstrækkelig tolkning. Som det fremhæves af partrepræsentant, Najannguaq Dalgård Christensen, i artiklen:

"I de sager, jeg har haft, er forældrene dårligt stillet fra start. Både når det handler om at få en tolk i tide, og når jeg beder om at få dokumenter oversat. Her lyder det ofte fra kommunen, at det ikke kan lade sig gøre"

Lignende problemer ses i andre offentlige sektorer. Ifølge Tolkning i den offentlige sektor har nogle tolke svært ved at forstå idiomer og vendinger på dansk, hvilket skaber misforståelser:

"Det kan mærkes, hvis en tolk har svært ved at forstå et ord eller en vending på dansk, som vedkommende så prøver at omskrive, hvorefter der kommer et svar, som ikke passer til det stillede spørgsmål."

Konklusion

Automatisering af tolketjenester i et virtuelt jobunivers kan skabe bedre integration, økonomiske besparelser og øget retssikkerhed. Ved at samle alle kurser, tilbud, møder og ressourcer digitalt kan kommunerne optimere beskæftigelsesindsatsen, mindske svindel og sikre bedre adgang til tolkeydelser for de borgere, der har størst behov. Vi byder kommunerne til dialog, dels for at udfordre og inspirere, men i ligeså høj grad konkretisere og vise løsninger, der allerede er i markedet, som både er gennemtestet, danske og brugt af store organisationer - både private og offentlige. Måske kan vi også løfte jeres digitale beskæftigelsesindsats?